Billede af cd: Når floden løber opad
Hans Jørn Østerby
Det sker ikke så tit inden for den kristne danske musikscene, at der udkommer et dobbeltalbum. Nu har Hans Jør...

Andagt

Elsk den fremmede

Thomas Teglgaard

”Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Ægypten.”

5. Mos 10,19

Der er mange, der synes at have glemt det her: Vi skal elske den fremmede. Bemærk, at der bruges ordet ”elske”, ikke ”tåle”, ikke ”acceptere”, ikke ”være sød ved”, nej, ELSKE.

Det er ellers noget af et krav at stille. De skulle da ellers være glade nok for at være her. Her i vores dejlige land.

Hvilken ære at få lov at bo i samme land som os. At de ikke priser sig lykkelige for det! Vil de nu også have, at vi skal elske dem? Vi har jo rigeligt at gøre med at elske alle de skvadderbørger, der findes i vores eget folk, ja, selv at elske vores egen familie og venner kan være vanskeligt nok.

Hvad har et menneske brug for? Vand, mad, chokolade (jeg insisterer på, at chokolade hører til et menneskes basale fornødenhed), noget at få tiden til at gå med og, ikke at forglemme, kærlighed. Vi har alle brug for kærlighed.

Omsorg. At vi betyder noget for nogen. Det vidste Gud, derfor er det kærligheden, han efterlyser i mødet med den fremmede. Fordi det mere end noget andet er kærligheden, den fremmede har brug for. Er kærligheden der, kommer alt det andet af sig selv. Elsker man den fremmede, deler man også gerne sin mad, sin vin, sit hjem med vedkommende.

Efter det med, at Israel — og altså også vi — skal elske den fremmede, står der: ”I var jo selv fremmede i Ægypten.” Det er vigtigt at få det med. Dengang i Ægypten var israelitterne de svage, snart ville de være de stærke. Snart skulle de bo i et land, hvor der var alt, hvad hjertet og maven kunne begære.

Det hele var pludselig vendt på hovedet: fra trange kår til et overflødighedshorn af materielle goder.

Lidt ligesom at bo i Danmark. Nævn lige nogle ting af betydning, man ikke kan få i Danmark. Materielt har vi det urimelig godt, og stort set alle danskere har adgang til goderne. Men tag så en tur til store dele af Afrika og Asien, til La Pintana i Chiles hovedstad, til Mexicos slum — så vil du finde mennesker, som klarer sig med næsten ingenting.

Det er de nødt til. De har få eller ingen penge, jobs og muligheder, mange steder sulter folk.

Sådan er det nu. Her går det godt, i andre dele af verden går det knap så godt. Men det kan vende. Der kan ske klimaændringer, opstå katastrofer, der kan udbryde krige, tingene kan ændre sig, så det pludselig er os, der må flygte og har brug for andre menneskers barmhjertighed. Husk det!

 

Lille Ib, Lohse 2006, trykt med tilladelse.

Beklager, vi fandt ingenting.
Beklager, vi fandt ingenting.