Joni Aereckson Tada
I bogen tager Joni os med på en meget personlig rejse, hvor hun vender tilbage til nogle grundlæggende spørgsm...

Andagt

Hvorfor glemmer du os for evigt?

Aida H. Andersen

Hvorfor glemmer du os for evigt?
Hvorfor svigter du os for altid?

Klages 5,20

Tænk, at han (muligvis Jeremias) tør formulere sig så provokerende.

Han ved jo, at den Gud, han beder til, er den hellige, ophøjede og retfærdige Gud; den Gud, der lover aldrig at svigte eller glemme sit folk.

Hvad bilder han sig egentlig ind?

Han bilder sig ind, han er menneske! Skabt i Guds billede. Det gør ham og dig til noget ganske særligt. Du er skabt til at stå i et forhold til Gud.

Hvilket forhold, må du afgøre. Fra Guds side er der ingen tvivl om, at han ønsker et åbent og ærligt forhold. En relation, hvor der er plads til at klage og skælde ud, når det føles, som om Gud har glemt dig. Han ønsker ikke at se dit påtagede overskud og alle facaderne - men dig.

 

Betal du dine veje
og al din hjertesorg
til hans trofaste pleje,
som bor i Himlens borg!
Han, som kan stormen binde,
hvem bølgen lyde må,
han kan og vejen finde,
hvorpå din fod kan gå.

DS 36 v.1

 

Ovenlys på dage med sorg Credo 2006, trykt med tilladelse.

Beklager, vi fandt ingenting.
Beklager, vi fandt ingenting.