Jeg sidder igen med ”hørebøfferne” på, hvilket jeg efterhånden har gjort nogle gange denne sommer. Indrømmet, jeg har fået til opgave at anmelde en cd med Ian Copeland Green, der er koncertaktuel i Danmark her i september. Det drejer sig om hans første deciderede studiealbum Believer fra 2012.

Engelske Ian Green var indtil denne anmeldelse et ubeskrevet blad i min musikalske kanon, men et hurtig kig på internettet præsenterer ham som singer/songwriter samt ”worship leader” i London.

Der er ingen tvivl om, hvad cd’ens omdrejningspunkt er: troen på Gud, hvad han er og gør for os. Allerede på første nummer proklameres dette, og – nok ikke helt ubevidst – hjælpes det på vej af et fængende uptempo-nummer. Så er vi ligesom i gang.

Et hurtigt kig i coveret afslører et stort musikalsk talent, idet Ian Green selv har skrevet, produceret, arrangeret, programmeret og mixet alle numre, suppleret med nogle få eksterne musikere og sangere. Genremæssigt bevæger vi os inden for en god omgang pop med et elektronisk præg, som dog aftager, efterhånden som pladen skrider frem – eksemplificeret i de 80’er inspirerede A God Like You og Breakthrough på vej mod pladens mere balladeagtige skæringer.

Førstnævnte er efter min smag lidt for sukkersød, og jeg kan ikke helt forene mig med den snert af forelskelse, sangen lægger op til.

Nu hvor jeg har gennemlyttet pladen adskillige gange, og førsteindtrykket har fortaget sig, må jeg konstatere, at de powerprægede uptempo-numre står stærkest. Til tider savner jeg lidt ”kant” i lydbillede og arrangementer, så det ikke kun bliver letfordøjelig pop – savner at blive overrasket lidt mere. Her er jeg selvfølgelig klar over, at det altid vil være en smagssag ...

Budskabet står klart, så selvom man leder forgæves efter sangteksterne i coveret, er pladen helt klart et lyt værd. Især hvis du er til pop.